Mail, fællesdrev og Office.
Drevet i Europa.
Et alternativ til Google Workspace og Microsoft 365, bygget på åben kildekode. 44 kr. pr. bruger om måneden, ekskl. moms.

Det får IAlt herunder er med i månedsprisen. Der er ikke en større pakke at købe.
- inkl.
- inkl.
- inkl.
- inkl.
- inkl.
- inkl.
- inkl.
- inkl.
Europæisk, åbent og med én person at ringe til
Filer og mail ligger i Tyskland
Hos Hetzner i Falkenstein. Hetzner er tysk ejet og har intet amerikansk moderselskab. Hver nat tager jeg backup af systemets database til min egen server i Danmark.
Åben kildekode og almindelige filer
Koden bag Nextcloud, Euro-Office og mailcow er åben, så alle kan se og kontrollere den. Jeres dokumenter er .docx, .xlsx og .pptx, og I kan hente det hele, når I vil.
Ét login og én person
I logger ind på mail, drev og Office med mailadressen og samme adgangskode. Får I brug for hjælp, er det mig, I ringer til.
Hvor jeres data ligger
De steder, jeres mail og filer ligger eller sendes igennem, og hvem der driver dem.
- Filer og mail
- Falkenstein, Tyskland
- Hetzner Online GmbH. ISO 27001-certificerede datacentre.
- Udgående mail
- Frankfurt, Tyskland
- Amazon SES, regionen eu-central-1. Herfra sendes mailen videre til modtageren.
- Systembackup hver nat
- Danmark
- Database med kalendere, kontakter og opsætning, på min egen server. Ikke filer og mail.
Hetzner og Amazon står som underdatabehandlere i databehandleraftalen. Amazon er et amerikansk selskab, og overførslen er dækket af EU-US Data Privacy Framework. Filer og mail ligger kun hos Hetzner. Sikkerhedsnettet for filer er versioner og papirkurv.
Én pris pr. bruger. Alt er med.Ingen pakker at vælge imellem. Skal I bruge mere plads, køber I den til hele firmaet.
enkelt Kontor
44 kr. pr. bruger om måneden
Ekskl. moms. Mindst 3 brugere, altså fra 132 kr. om måneden.
- Mail på eget domæne10 GB
- Fællesdrev pr. bruger100 GB
- Kalender, kontakter og Office i browsereninkl.
- Apps, versioner og totrinslogininkl.
- Svar fra mig på hverdageinkl.
Tilvalg og opstart
- +149 kr./md. pr. TB
- 44 kr. pr. bruger
- 995 kr.
- 1.495 kr.
Alle priser er ekskl. moms. Første faktura dækker opsætningen og de første 6 måneders drift. Derefter betaler I måned for måned, uden binding.
Hvad koster det for jer?
Omtrent samme pris som Microsoft 365. Forskellen er, hvor data ligger, hvad det er bygget af, og hvem I ringer til.
Priser ekskl. moms, hentet 6. november 2026. Microsoft: 45,27 kr. pr. bruger om måneden med årsabonnement, microsoft.com/da-dk. Google: 6,80 € pr. bruger om måneden med årsabonnement, workspace.google.com/intl/da/pricing, omregnet til ca. 51 kr.. Priser og kurser kan ændre sig.
Et rigtigt alternativ, til omtrent samme prisMicrosoft 365 og Google Workspace er gode produkter. Her er de forskelle, der betyder noget for et lille firma.
| enkelt Kontor | Microsoft 365 Business Basic | Google Workspace Business Starter | |
|---|---|---|---|
| Pris pr. bruger om måneden | 44 kr. | ca. 45 kr. | ca. 51 kr. |
| Opsætning | 995 kr. én gang, op til 5 brugere | Intet gebyr. I sætter selv op eller betaler en partner | Intet gebyr. I sætter selv op eller betaler en partner |
| Binding | 6 måneder betalt forud, derefter løbende måned | 12 måneder. Månedsplan koster mere | 12 måneder. Fleksibel plan koster mere |
| Lagerplads til filer | 100 GB pr. bruger, fælles pulje | 1 TB OneDrive pr. bruger | 30 GB pr. bruger, fælles pulje |
| 10 GB pr. postkasse | 50 GB pr. postkasse | Deler lagerpladsen | |
| Office | I browseren (Euro-Office) | I browseren (Office til web) | I browseren (Docs, Sheets) |
| Office-programmer på computeren | Nej | Nej | Nej |
| Videomøder | Nej | Teams | Google Meet |
| Hvor data ligger | Tyskland | EU-datacentre for EU-kunder | EU-region kun på dyrere planer |
| Åben kildekode | Ja | Nej | Nej |
| Support | Mig direkte | Microsofts support eller en partner | Googles support eller en partner |
Passer til jer, hvis I
- er 3 til 25 personer og mest bruger mail, kalender og fælles filer
- vil have jeres data i Europa og kunne tage dem med
- skriver tilbud, dokumenter og regneark, også sammen
- gerne vil have hjemmeside, domæne og kontor samme sted
Vælg hellere Microsoft 365, hvis I
- lever i Excel på skrivebordet med makroer og tunge regneark
- holder mange møder i Teams med kunder, der bruger Teams
- har brug for delte postkasser og Outlook-funktioner i stor skala
Så sætter jeg Microsoft 365 op for jer i stedet. Hjemmesiden kan stadig ligge hos mig.
Open source fra EuropaIntet af det er mit eget. Jeg samler tre europæiske open source-projekter, kører dem hos en tysk hostingudbyder og driver det hele for jer.
- Nextcloud
Drev, kalender og kontakter.
Tyskland, AGPL - Euro-Office
Office i browseren. Udviklet af Nextcloud, IONOS og partnere.
Europa, AGPL - mailcow
Mailserver med spamfilter og webmail.
Tyskland, GPL - Hetzner
Datacentre i Falkenstein.
Hosting, Tyskland
Spørgsmål
Kan vi åbne vores Word- og Excel-filer?
Ja. Filerne bliver ved med at være .docx, .xlsx og .pptx, og I redigerer dem i browseren, også flere personer i samme fil samtidig. Makroer (VBA) virker ikke i browseren. Bruger I dem, så sig til. Så finder vi en løsning, eller jeg anbefaler Microsoft 365.
Hvor ligger vores data?
Filer og mail ligger hos Hetzner i Falkenstein i Tyskland. Udgående mail sendes via Amazon SES i Frankfurt. Hver nat tager jeg backup af systemet til min egen server i Danmark. Det hele står i databehandleraftalen.
Tager I backup af vores filer og mail?
Den natlige backup til Danmark dækker systemet, altså databasen med kalendere, kontakter og opsætning. Filer og mail kopieres ikke med. Filerne ligger kun hos Hetzner, og I kan selv gendanne tidligere versioner og slettede filer fra papirkurven. Har I filer, I ikke kan undvære, så hold også en kopi på en computer med synkronisering slået til.
Hvad hvis vi vil videre en dag?
Så tager I det hele med. Filer som almindelige filer, mail via IMAP, kalender og kontakter i standardformater. Nextcloud findes hos mange udbydere.
Hvor mange adgangskoder skal vi huske?
Én. I logger ind på mail, drev og Office med mailadressen og samme adgangskode. Skifter I den i webmailen, gælder den alle steder.
Hvad er Euro-Office?
En Office-pakke i browseren, udviklet som åben kildekode af Nextcloud, IONOS og partnere. Den åbner og gemmer almindelige Office-filer. Den er ny, så mangler I noget, vil jeg gerne høre det.
Hvad sker der, når vi bliver flere?
Så opretter jeg en bruger mere, og månedsprisen følger med fra næste faktura. Opsætningen af de første 5 brugere er med i prisen, derefter koster det 150 kr. pr. bruger.
Hvad hvis vi er færre end 3?
Så betaler I for 3 brugere, 132 kr. om måneden. Er I kun én eller to og mest har brug for mail, er firmamail billigere.
Skal jeg flytte jer?
Jeg flytter mail, kalender, kontakter og filer fra Google eller Microsoft og sætter telefoner og computere op bagefter. I får én faktura, på dansk, i kroner.